Info
Du skal anvende dette forløb til ansøgning om befordringsgodtgørelse efter beskæftigelseslovens §175.Du har ret til delvis dækning af dine udgifter til transport, hvis
- Du deltager i tilbud bevilget af jobcenteret, og du har transport på mere end 24 km på en dag. Du får dækket udgiften for de km, der ligger ud over 24 km om dagen. Hvis du får kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse eller arbejdsløshedsdagpenge og ansættes med løntilskud hos en privat arbejdsgiver, eller du har ret til befordringstilskud efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, så har du ikke ret til befordringsgodtgørelse.
Du kan få bevilget hel dækning af dine transportudgifter, hvis
- Du har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og derfor har udgifter til transport ved deltagelse i tilbud bevilget af jobcenteret.
- Du modtager sygedagpenge og deltager i et tilbud som led i afklaring af din arbejdsevne efter reglerne om revalidering.