I forbindelse med indsendelsen af din ansøgning om hjælpemiddel behandler vi de oplysninger, som er nødvendige for at kunne sagsbehandle din ansøgning og imødekomme dine behov, hvis du er berettiget hertil. Du har ifølge reglerne om databeskyttelse krav på følgende oplysninger fra os:
1. Opbevaring og modtagere af dine personoplysninger
2. Dine rettigheder
3. Formål og retsgrundlag for behandlingen af dine personoplysninger
4. Vi er ansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger – hvordan kontakter du os?
5. Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren (DPO)
1. Opbevaring og modtagere af dine oplysninger
Din henvendelse betyder, at vi opretter en sag om post til døren og dine oplysninger vil indgå i sagen og blive journaliseret i Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltnings elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem. Odense Kommune videregiver oplysninger om dig, hvis vi i lovgivningen er forpligtet hertil eller du har givet dit samtykke til dette.
2. Dine rettigheder
Du har ret til at bede om at få oplyst, om vi registrerer oplysninger om dig og hvilke oplysninger vi har registreret om dig. Du har også ret til at se oplysningerne. Modtager vi oplysninger om dig fra andre end dig selv, har du også ret til at vide dette. Hvis du mener, vi har forkerte eller ufuldstændige oplysninger registreret om dig, har du ret til at anmode om, at vi retter eller sletter dine oplysninger. Vi skal tage stilling til din anmodning. Her kan du finde en nærmere uddybning af hvilke rettigheder, du har som registreret.
3. Formål og retsgrundlag
Vi behandler dine oplysninger for at kunne levere en god kommunal service. Oplysningerne stammer enten fra dit ansøgningsskema eller fra andre, herunder fra andre myndigheder. Vi modtager kun oplysninger fra andre, hvis du har givet dit samtykke eller vi i lovgivningen har hjemmel hertil. Vi behandler kun oplysninger, der er nødvendige for, at vi lever op til vores forpligtigelser som kommune, medmindre du har givet samtykke til yderligere behandling af dine oplysninger. Retsgrundlaget for vores behandling af dine oplysninger findes i den lovgivning, som gælder for din sag, Lov om Social Service §112, samt bestemmelserne i databeskyttelsesforordningen, bl.a. forordningens artikel 6 eller artikel 9.
4. Kontakt os
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os via Digital Post/e-Boks, almindelige papirpost eller på telefon 78 73 39 61. Vi opfordrer dig til, at du bruger Digital Post/e-Boks eller almindelig papirpost, hvis du ønsker at fremsende følsomme eller fortrolige oplysninger.
5. Kontakt til kommunens databeskyttelsesrådgiver
Odense Kommune har en databeskyttelsesrådgiver (DPO), som du kan kontakte om dine rettigheder i henhold til databeskyttelseslovgivningen. Kontaktoplysningerne findes her.
Du har ret til at klage til Datatilsynet over Odense Kommunes behandling af dine personoplysninger. Se mere her.