Info
Byrådet har 30. oktober 2019 vedtaget, at forældre til børn i alderen 0-6 år, skal have mulighed for at få tilskud til pasning af egne børn. Ordningen er blevet permanentgjort af byrådet 30. oktober 2023.Rammerne for ordningen er:
- at muligheden omfatter alle børn op til skolealderen, men tidligst fra det tidspunkt Pladsanvisningen ville kunne tilbyde kommunal pasning.
- at tilskuddet sættes til 85 % af den billigste nettoudgift til et tilsvarende dagtilbud til samme aldersgruppe i Skanderborg Kommune.
- At tilskuddet gives i minimum 6 måneder og maksimalt 1 år, for at sikre kontinuitet for det enkelte barn og af hensyn til de administrative og økonomiske omkostninger.
- At der altid søges med tilskud fra den 1. i en måned. Der kan forventes en behandlingstid på op til 6 uger, men minimum 4 uger.
- at der maksimalt kan udbetales tre tilskud til samme husstand, dog kan tilskuddet maksimalt udgøre det, der svarer til højeste dagpengesats.
- at tilskuddet er skattepligtigt og beskattes som A-indkomst
- at den forælder, der ansøger om tilskud til pasning af egne børn, ikke kan modtage tilskud til pasning af egne børn samtidig med, at forælderen modtager offentlig overførselsindkomst eller har en arbejdsindtægt. Dog må man gerne afvikle ferie med feriepenge i tilskudsperioden.
- at den forælder, der ansøger om tilskud til pasning af egne børn skal have haft ophold i Danmark i 7 af de seneste 8 år, samt være omfattet af retten til at modtaget tilskuddet.
- At ordningen er bindende de første 6 måneder, og at der derefter er generelt et opsigelsesvarsel på 3 måneder.
- At anvisning af plads i dagtilbud efter endt tilskudsperiode sker efter de generelle pladsanvisningsregler. Der kan derfor ikke sikres, at man kan få plads i samme institution, som man eventuelt tidligere har haft.