Info
Hvis du, som fagperson vil søge om inddragelse af PPR's specialpædagogiske konsulenter på fællesskabsniveau, skal du gennemføre denne selvbetjeningsløsning.Vejledningsforløb på fællesskabsniveau kan både igangsættes i almenskolen og i fokusklasserne.
I vejledningsforløbet er der fokus på klasseteamets samstemthed omkring klasseledelse samt elevgruppens faglige og sociale fællesskab. Konsulenten tager altid udgangspunkt i de konkrete problemstillinger, som klasseteamet oplever i den pågældende klasse, så det fremstår relevant og meningsfyldt. Der udarbejdes en grundig analyse på baggrund af data (observationer m.m.), som kan bidrage til at kvalificere de praksisrettede tiltag, som konsulenten og klasseteamet igangsætter. Målet med vejledningsforløbet er at skabe positive forandringer på klasseniveau, som kommer alle elever til gode.
Vejledningsforløbet er en blanding af professionel sparring og aktionslæring, som har til formål at styrke klasseteamets pædagogiske, didaktiske og relationelle kompetencer og refleksioner herom.
Hele vejledningsforløbet strækker sig over en aftalt periode på 3-4 måneder og består af følgende møderække:
- Kontraktmøde med ledelsen
- Opstartsmøde med hele klasseteamet og ledelse
- Analysemøde med klasseteamet
- Tiltagsmøde med klasseteamet
- Evalueringsmøde med klasseteam og ledelse
Skolen kan forvente, at den specialpædagogiske konsulent er procesleder og sparringspartner under hele forløbet. PPR forventer, at klasseteamet møder op og bidrager aktivt på alle møder samt, at der er ledelsesdeltagelse på minimum opstarts- og evalueringsmødet.
Når vi modtager din henvendelse, vil den blive drøftet på et tværfagligt teammøde og du vil snarest derefter blive kontaktet af en af PPR's specialpædagogiske konsulenter.
Ønsker du at inddrage PPR vedr. en enkelt elev skal du i stedet bruge vores inddragelsesskema, som du finder her: https://fagfolk.aalborg.dk/boern-og-unge/ppr
Med venlig hilsen
PPR Aalborg